onsdag, august 10, 2005

Mere om Klabautermanden

Klabautermanden er træt af pis.
Klabautermanden har en tag-ingen-fanger holdning til virkeligheden.
Klabautermanden hader unge mænd på støjende scootere.
Klabautermanden er fuld af galde, som gør ham gal.
Klabautermanden har bare fået nok.
Klabautermandens tænder gør ondt, fordi han er så sammenbidt.
Klabautermanden kan også sparke.
Klabautermanden tramper på alle tyranner.
Klabautermanden kæmper også for din frihed.
Klabautermanden holder af dig, selvom han sjældent viser det.

Hvem er Klabautermanden?


Fra gamle tider siges det, at klabautermanden (eller på tysk: der klabautermann) er en slags ondskabsfuld sønisse, der forstyrrer de sejlende. Men fra Aksel Sandemoses roman (1927) ved vi, at han er en anderledes kontant skæbneuddeler: En mørk skikkelse, der viser sig med sin tunge hammer på dækket af uvejrsramte skibe, hvis søfolk er dømt til døden for egen synd og tåbelighed. "Han kommer og går..." siger de om ham, men sikkert er det, at han altid i sidste ende kommer til dem der forjener det, og slår til med sin store hammer: TJU!

I fremtiden har Klabautermanden omlagt sine veje fra søens vilde våger til internettets informationshav. Han vil rense ud blandt alle idioterne med et velrettet TJU fra hammeren. Klabautermanden tager ikke mere pis: TJU! TJU! Så er de færdige!

tirsdag, august 09, 2005

Klabautermanden lader hammeren falde...

For første gang!

Og det første benhårde hammerslag går naturligvis til vores alle sammens lille kommunist-tyran, som vi kan beskue hver eneste dag på den ignorante ungdoms t-shirts: Che Guevara. Nu skal svinet hyldes i en stor udstilling i Aalborg fra 30. august med titlen "Che - a life". Det ser nemlig ud til, at mens Che havde tralvt med at sætte folk i lejre og smadre økonomien på Cuba, så fik den totalitære idiot også tid til at tage en række snapshots af de latinamerikanere, han var kommet for at 'redde' ved at indføre den stalinistiske terrorstat. Billederne skal selvfølgelig vises frem, for hvor spændende er det ikke, at en ægte revolutionær helt også knipsede med et kamera? Problemet er, at programmet til udstillingen ikke nævner med et ord hvilken forbryder Che var, men i stedet skriver:

Ches død blev negeret ved slagordet ”Che vive” og gennem den hurtige udbredelse af Kordas portræt blev Che personificeringen af tro, viljestyrke og offervilje.


Jo tak - og personificeringen af blind totalitær fanatisme. Bemærk, at udstillingen også kan læses som "Che Alive" - che vive, for de ikke-spanskyndige.

Klabautermandens hammer falder BENHÅRDT over den slags forherligelse af tyranner. TJU til Ålborg Kommune for at støtte den slags svineri, TJU til den chilenske fiduskunstner Marco Evaristti for at have kurateret diktatorens feriebilleder, TJU til Malou Erritzøe for den eminent tåbelige biografi (udstillingskataloget lover endnu mere af samme brækfremkaldende skuffe).

Skal vi lige slutte af med et billede af en af de herlige t-shirts man kan købe i Ålborg. Det skulle vel aldrig være en lille homoseksuel Beatles-fan han sigter på?